Vi har brug for rigtig mange frivillige hjælpere, der kan registrere nye ruter og hjælpe med at få eksisterende ruter ind, som ikke findes på “Friluftsguiden” eller “Ud i naturen”. Ved at få lavet et kort, der viser alle tilgængelige ridespor i landet, kan vi sammen gøre naturridning til en nationalsport i Danmark.

Du kan her bidrage til fællesskabet!  Når du har en ny riderute, hvor lodsejeraftalerne er på plads, bliver ruten også udstillet på kortet  – til glæde og fremme for naturridning i Danmark. Undervejs i dit arbejde kan du benytte tegneværkstedet, hvor du kan finde relevante oplysninger – herunder ejerforhold. Det er også her du skal tegne din rute ind, lave beskrivelse af din rute – og gerne sætte fotos ind. Send en mail med dine kontaktoplysninger, og du vil modtage et link til tegneværkstedet. Vi hjælper dig gerne i kortlægningsfasen, og når vi i samarbejde har fået din rute til at leve op til datakrav, bliver den udstillet på Ridespor-Danmark kortet for alle og enhver.

Meld dig ind i gruppen af "Ridespors-ansvarlige"

Please reload